Fremtidens HR

Billedet er fra december 2015, men det gør mig stadig glad! For her var jeg nemlig en tur til Sverige for at facilitere en workshop om fremtiden og hvilke konsekvenser den fremtidige udvikling vil få, for den HR afdeling jeg holdt workshoppen for. Jeg havde min værktøjskasse med, og vi arbejdede med både megatrends og scenarier.

Vi talte om alt fra robotter, automatisering af administrative opgaver og mobilitet, til GenY og fremtidens arbejdskraft. Vi identificerede de områder hvor man nok ville få fremtiden til at føle – men ikke nødvendigvis negativt. Den energiske gruppe HR medarbejdere og deres chef nåede frem til, at nogle af de absolut vigtigste opgaver i fremtiden nok vil være at støtte den lærende organisation, sørge for at lederne er klædt på til sin nye rolle og ikke mindst at arbejde meget aktivt med sørge for at de rigtige kompetencer er til stede. Både hos dem selv og i organisationen. Hvis du også er frisk på at arbejde målrettet med at få øje på din virksomhed med dens styrker og svagheder i en fremtidig kontekst, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Udover at det er et fantastisk privilegium at får lov til at arbejde med de ting jeg fagligt brænder for: fremtiden og HR, så elsker jeg simpelthen at få lov til at designe et workshopforløb og facilitere det – det er der jeg henter min energi!

Du kan læse mere om mit arbejde indenfor Fremtid og Forandring her: http://bit.ly/fremtider

Ps. Om workshoppen skal være på svensk eller dansk er valgfrit – jeg er fleksibel ?

Del artikel