Karrieren og Vanens Magt

Mange mennesker stopper ind imellem op og reflekterer over sin karriere. Årsagerne hertil er selvfølgelig forskellige. Nogle gør det fordi man har nået et punkt i sit liv hvor man trænger til forandring og udvikling på flere områder, måske også arbejdsmæssigt. Andre gør det ufrivilligt, da man er blevet fyret. Men uanset årsagen, er det en god idé at i processen organisere sine tanker, gå struktureret til værks og se det om en mulighed for at lave aktive tilvalg.

I disse små tænkepauser opstår der ofte indsigt i egne handlemønster, og beslutninger om hvilken retning karrieren skal tage fremover. Det er ikke sikkert at tænkepausen resulterer i et decideret jobskifte. Måske får man bare sat ord på hvad man ønsker af sin karriere fremover, for at på den måde kunne kvalificere de til – og fravalg man måske står ind for at foretage sig. For den karrierevej man er slået ind på, handler i meget høj grad om tilvalg og fravalg, både aktive og passive.

Når vi nu taler om passive valg, kan jeg ikke lade være med at reflektere over hvor mange mennesker der er, som ikke er helt glade for sit arbejde. Og hvor mange som er forholdsvis verbale omkring det. Uden at for den sags skyld agere på det, eftersom lederen bliver tillagt en stor del af skylden for at det der burde være et drømme-job alligevel ikke er det.

Jobbet er alt for udfordrende, eller ikke udfordrende nok. Lederen er åndssvag, lederen er en svag leder, eller alt for autoritær. Ledere der ikke har styr på det, organisationer der sejler. Kedelige arbejdsopgaver, for mange arbejdsopgaver, for få arbejdsopgaver. For lidt personlig og faglig udvikling. For meget forandring, for lidt forandring. Irriterende kollegaer, dårlig trivsel, ledere med hang til micro-management, ledere der brillerer med sit fravær. For meget fokus på strategi, for lidt fokus på strategi. Ledere der ikke anerkender én som det indlysende talent man er, selvpromoverende ledere, konfliktsky ledere, organisatorisk forvirring på et højt niveau.

Når alt det er sagt, skal det naturligvis pointeres at lederen selvfølgelig har et stort ansvar for at skabe gode rammer omkring jobbet. Det er en del af lederrollen.

Det personlige ansvar

Men sagen er jo den, at når alt kommer til alt, så har vi alle et personligt ansvar for vores egen trivsel og karriere. Selvom om man er så uheldig at være ramt af en dårlig leder. Når man har snakket om en kedelig arbejdssituation længe nok, og er løbet tør for nye og innovative beskrivelser af den uholdbare situation, er det høj tid til lave nogle aktive valg og agere. Nu er det tid til at tænke over hvorfor man i denne situationen faktisk laver et fravalg. Man fravælger nemlig simpelthen muligheden for at forbedre sin livskvalitet, ved aktivt at gøre noget for at forandre sin arbejdssituation, og foretage sig valg der kan være med til at opfylde de uforløste ønsker man slæber rundt på i det nuværende arbejde. Der kan være så mange årsager til at man vælger at lade være med at agere, men ofte er det fordi man faktisk er glad for det faglige indhold i arbejdsopgaverne, og man håber på at problemerne i organisationen (og/eller lederen) vil forsvinde af sig selv. En anden almindelig årsag, er at man ganske enkelt er magelig. Hvis man har været det samme sted i mange år, kan det virke meget skræmmende og uoverskueligt at skulle lave det tilvalg det faktisk indebærer at søge væk. Man ved hvad man har, men ikke hvad man får. Vanens magt. Man er måske usikker på om de kompetencer man bruger i det nuværende arbejde, nu også er konvertible. De gode nyheder er dog, at det er de som oftest. Eller er man bare usikker på helt præcis hvilke ens kompetencer egentlig er.

Nu vil nogen selvfølgelig påpege, at hvis man nu er blevet fyret? Så har man jo næppe selv valgt, og det handler hverken om tilvalg eller fravalg. Det er ganske rigtigt. Men lad alligevel perioden som fritstillet og tilfældigt arbejdsløs ende med et aktivt tilvalg og et karriereløft. Brug tiden til at tænke over retningen i karrieren, prøv at tænke over hvordan man gerne vil have at den karrieremæssige fremtid skal forme sig.

Nu er det jo ikke alle der kan tillade sig den luksus at betale for personlig karriererådgivning. Men her er et par gode råd til hvordan man kan gribe sig opgaven an på en struktureret måde, trin for trin. Det handler til vis del om at udfordre sig selv. Lad ikke tankerne bare køre i ring, men lav noter og få det på skrift. Så bliver det pludselig virkeligt og forpligtende.

1. Hvordan er jeg endt her?

Hvordan og hvorfor er jeg egentlig endt her? Hvordan har min karrierevej set ud? Hvilke aktive til – og fravalg har jeg foretaget mig gennem årene? Hvilke passive til – og fravalg har jeg foretaget mig? Hvad var rene tilfældigheder, og var det jeg opfatter som tilfældigheder nu virkelig også rene tilfældigheder? Eller er der en rød tråd, som jeg bare ikke har fået øje på?

2. Kompetencer

Lav en liste over dine faglige og personlige kompetencer. Man kan godt føle sig udfordret, for her er der desværre ikke plads til Jante. Listen skal være helt specifik og konkret. Hvilke faglige kompetencer har jeg, som jeg bruger for at udføre mit arbejde? Mange har bunkevis af kompetencer, som man aldrig rigtigt har fået sat ord på. Har man kompetencer inden for et område man synes er dødkedeligt og faktisk slet ikke ønsker at beskæftige sig med: lad dem stadig få en plads på listen. For det er jo en bruttoliste, ikke en ønskeliste. Listen er ikke én man nogensinde behøver at vise til nogen. Hvis man søger et job, sender man ikke sin bruttoliste til en potentiel arbejdsgiver. Bruttolisten er et personligt værktøj i afklaringsprocessen, som gør det muligt at udvælge de kompetencer man mener har en berettiget plads på det CV man ender med at sende. Når man er færdig med de faglige kompetencer, laver man samme øvelse med personlige kompetencer. Det er de kompetencer der b.la er relevante for den måde man indgår i samarbejdsrelationer på. Gode samarbejdsevner? Robust? Lyttende? Struktureret? God til konflikthåndtering? God til at bygge relationer?

3. Mine værdier og ønsker

Lav en liste over det der betyder noget for dig. Er det frihed i dit arbejde? Stabilitet? Høj løn? Mulighed for bonus? Fleksibilitet? En socialt ansvarig arbejdsgiver? Og sidst men ikke mindst ønsker: hvad skal der ske fremover? Hvad vil jeg have mere af, og hvad vil jeg have mindre af? Hvilke kompetencer vil jeg bruge mere og måske udvikle?

Når man har været igennem samtlige tre punkter, har man pludselig et ret solidt fundament, og så kan man altid først herefter beslutte sig for om man ønsker at agere med udgangspunkt i det. En gang emellem finder man ud af at man måske alligevel er det rigtige sted, og at det bare er mindre justeringer der skal til.

Andre gange beslutter man sig for at det er tid til at rykke. Med alle de kompetencer man slet ikke var klar over man havde, burde drømmejobbet da ikke være så svært at finde…

Del artikel