”En af mine medarbejdere har stjålet fra kassen. Jeg har talt med en jurist og jeg ved at jeg er i min fulde ret til at fyre vedkommende. Men det er kun sket en enkelt gang, vedkommende har været her i mange år og er faktisk en super dygtig medarbejder, som jeg gerne vil beholde. Jeg ved at hun har haft personlige problemer og det er nok det der er skyld i hele misæren. Hvordan skal jeg tale med hende om dette, og er det klogt at give hende en chance til?”
Hvad ville du gøre?
Tja, hvis det var mig ville jeg helt sikkert give hende en chance mere. Men der er ting der selvfølgelig skal overvejes: hvis det er tale om en medarbejder, som har personlige problemer og du er ret sikker på, at tyveriet er affødt af dette, så bliver du som leder nødt til at tale med vedkommende om dette. Mange ledere kan føle lidt berøringsangst når det kommer til personlige problemer.
Man vil ikke blande sig, man synes måske at det der sker der hjemme ikke er noget der har med arbejdspladsen at gøre. Og bevares, det er selvfølgelig helt rigtigt. Men sagen er bare, at i det øjeblik som de ting der sker i medarbejderens liv udenfor arbejdspladsen, begynder at påvirke adfærd og performance på arbejdspladsen – ja, så er det blevet til dit problem som leder, og så er det tid til en lille snak med medarbejderen.
I første omgang skal du ikke tordne og konfrontere, du skal bare stikke en finger i jorden, lytte og gøre det klart for medarbejderen, at du ved hvad der foregår – og du må gerne tilbyde din hjælp. I tilfældet med medarbejderen der har stjålet, kan du starte med at med at sige at du ved hvad hun har gjort, at du ser meget alvorligt på det og at du er i din fulde ret at fyre hende. Men når det er sagt, har du en mistanke om at det er de personlige problemer der er årsagen og er der noget vi kan gøre for dig?
At stjæle fra sit arbejde er dog et meget problematisk forhold, det er illoyal adfærd og kan medføre bortvisning fra arbejdspladsen. Uanset årsagen.
Derfor: en chance mere, betyder i netop 1 chance mere.
